08.12.15: mosaikk #3 tema-møde

Kl. 17-18.30, Roland Bar, bygning 21

mosaikk #3 er så småt undervejs – og derfor skal vi have valgt et nyt og spændende tema, der kan sætte ramme om hele processen!

Kom og vær med, hvis du har lyst til at være involveret i tilblivelsen af mosaikk #3. Vi kommer til at afholde et åbent redaktionsmøde til januar for dem, der gerne vil være med i redaktionen på næste nummer, men denne dag er en mulighed for dig at være med helt fra starten, hvis du gerne vil være med på #3.

Det forpligter ikke, men vi håber på at se nogle engagerede og nysgerrige IKK-studerende, der har idéer til, hvad der kunne være et godt tema for mosaikk #3. Så medbring 1-2 idéer til et tværfagligt, åbent og spændende tema!

19.11.15: Release-reception af mosaikk #2 – not human

Kl. 17-20, KUA, bygning 21
Andet nummer af tidsskriftet mosaikk har temaet ‘not human’ og udkommer 19. november! Det vil vi gerne fejre sammen med bidragydere, venner, familie, studerende og undervisere – alle er velkomne!
Vi sælger tidsskriftet til 40 kr. under hele arrangementet. Grundet nedskæringer kan traktementet ikke blive prangende, men vi giver det første glas at skåle med.
Så kom og hjælp os med at fejre mosaikk #2!
Foreløbigt program:
17.15: Tale v. de ansvarshavende redaktører
17.30: Impro comedy v. ImproLogen
18.45: Livemusik v. Tabula Rasa