Senest kl. 23.59, på redaktion@mosaikk.dk
Temaet for fjerde nummer af mosaikk er: grimt
Hvad er det, der gør noget grimt? Hvordan hænger det grimme sammen med det skønne – og gør det overhovedet det? Hvordan arbejder forskellige genrer, motiver og udtryk med grimhed? Hvilke kroppe kalder vi grimme og kan der ligge en form for magt i at være grim? Har det, der er grimt, en særlig social funktion? Kort sagt: hvad betyder grimt for dig og for din faglighed?
Vi ønsker:
Især akademiske bidrag (2-5 normalsider, plus et kort abstract). Vi ønsker dog fortsat også gerne kunstnerisk arbejde inden for alle genrer (billedkunst, foto, lyd, lyrik osv.), med en linje eller to til redaktionen om, hvorfor det er tematisk relevant.
Vi ønsker altså kort sagt bidrag, der arbejder med det, der er grimt i kunst og kultur – grimhed på billeder, på scenen, grimme ord eller grim lyd.
Deadline for open call er 15. september 2016, med udgivelse i november. Vi er MEGET spændte på at se, hvad I finder på, og svarer gerne på spørgsmål etc. på redaktion@mosaikk.dk
Facebook event kommer snarest!