Digtene

Torpedo moskau

Så smukt musikken
Skydes imellem
De tomme blokke
Regner over øde gader
Mens solen skinner
Og virkeligheden brænder
Mine øjne

 17/03/2022

 

grænser og overgang

 
Alle vil gerne kæmpe siger han.
Med næb og klør
De har heller ikke andet.
Slava ukraini
 
En mand kører forbi i hestevogn.
Han smiler og vinker
 
Virkeligheden er her
Blandt flygtningene går en kvinde klædt ud som julemand
Deler gaver ud.
Doneret af andre flygtninge
Der sælger deres ting på markedet.
 
alle der går ind er stålsatte
Og nervøse
Alle der går ud er knækkede og bange.
I den skarpe forårssol
Sidder kragerne på det høje pigtrådshegn der skiller de to retninger ad
 
22/03/22
Billedet er fra en tom vej ved den polske grænse

Dataroaming

Du har mistet forbindelsen fordi du har forladt dit hjem

3 drenge klædt ud som soldater
foran noget der før var en skole.
Lastbilchaufføren løber
Ned af de krakelerede betontrin
Ud i mørket
Han vil ikke sove her.
Taler om et hotel hvor folk ikke sover på gulvet
Foran kridttavler og opstablede skoleborde.
Hammer og segl.
M.I.S!

Det her er virkeligheden nu
Han forstår det ikke
Ingen forbindelse

22/03/2022

 

Og nu sporten

En mand græder
Åh Gud.
Hvorfor lader du den her ulykke ske for mig
Mine døtre
jeg kunne ikke beskytte jer
Ansigtet gemmes i hænderne
Mens livet siver ud hans øjne
Ørene dækkes og virkeligheden tvinges til stilhed
Ikke mere nu
BBC journalisten sidder akavet ved siden af ham
Taler forbi ham på perfekt engelsk

Afstand
Tilbage til studiet.

01/04/2022