mosaikk er et tidsskrift. Det startede i krydsfeltet mellem et ønske og en skør idé. På Institut for Kunst- og Kulturvidenskab er luften tyk af idéer, tanker og erfaringer – men det er sjældent, at de deles på tværs af studieretninger, og det sker for ofte, at eksamensopgaver aldrig læses af flere end tre-fire personer. Det fik i efteråret 2013 to studerende til, uden nogen større plan, at søge penge fra studiemiljøpuljen. Ønsket var bedre muligheder for at dele viden – idéen var et tidsskrift, der kunne samle hele instituttet. Et halvt år senere lå der pludselig løftet om penge, og så skulle arbejdet sættes i gang. En gruppe blev samlet og adskillige sene møder og flasker med portvin senere fødtes mosaikk: et tidsskrift, der skal samle alle fagene på IKK i en mosaik af fagligheder, kunstarter og tanker.
mosaikk er non-profit – skabt af studerende for studerende.
Bag hvert nummer står en skiftende redaktørgruppe, der ledes af en eller flere ansvarshavende redaktør(er).
På det første nummer, med temaet nyt!, var det Sabine Dyrløv Klindt og Pernille Kjær, begge fra litteraturvidenskab, der tog teten, da det var dem, der i sin tid satte projektet i gang.
På andet nummer, not human, var det Camilla Jaller (visuel kultur) og Charlotte Johanne Fabricius (moderne kultur og kulturformidling), der tog over, mens tredje udgivelse, ophav, havde de ansvarshavende redaktører Adam Khasha, Anna Friberg Larsen og Niclas Nørby Hundahl.
Den næste mosaikk i rækken – der udkom i efteråret 2016 – udforskede emnet grimt, og processen blev ledet af de ansvarshavede redaktører Ina Nyrup Clausen og Liva Helio.
På mosaikk #5 var ansvarshavende redaktører Jens Haag og Thomas Fischer. Her var temaet “opløsning”.
Mosaikk #6 havde temaet “illusioner” og Rina Nidam Møller og Louise Machholdt Høyer var ansvarshavende redaktører i efteråret 2017. I foråret 2018 blev arbejdet ledet af Sabine Krog Christensen, Camilla Költzen Pedersen og Lizzie van Trampe. Den ottende udgivelse, #8 Blå, havde Anna Margrethe Correll og Afonso Guerreiro bag roret.
#9 Organisk udkom foråret 2019 og Sofie Sommer Lang og Stella Thomsen var ansvarshavende.
På #10 i efteråret 2019 udforskede vi temaet “monster” med Johanne Cordtz og Mie Bjørnskov Frandsen.
I foråret 2020 midt i første lockdown blev #11 udgivet med temaet “bevægelse” under ledelse af Inge Høeg Lauridsen og Sebastian Ørtoft Rasmussen.
Efteråret 2020 bød på genåbning med #12 og temaet mytisk hvor Inge Høeg Lauridsen igen stod i spidsen, i selskab med Johan Brixen
Ved Nr #13 Fremmed #14 tid, var ansvarshavende redaktører Marie Bachmann Pedersen og Mick With Berland
Mosaikk #15 Rod er med ansvarshavende redaktør Caroline A. Kongslev og Feline Falck Christens
Du kan også finde os på facebook og instagram
mosaikk prøver løbende at skabe opmærksomhed omkring tidsskriftet bl.a. med hashtagget #tidsskriftetmosaikk. Vi håber du også vil bruge hashtagget, og på den måde hjælpe os med at sprede det gode budskab!